ISO 45003 guideline, Bureau Veritas

ISO 45003
guideline

Vidste du, at dårligt psykisk arbejdsmiljø koster op mod 80 mia. kr. om året i Danmark?

ISO 45001 får følgeskab af ISO 45003 guideline

Bureau Veritas Certification Denmark A/S

Den internationale standard for arbejdsmiljøledelse, ISO 45001, får i 2021 følgeskab af en ny ISO 45003 guideline, som beskriver forventningerne til håndtering af trivsel og psykisk arbejdsmiljø i et arbejdsmiljøledelsessystem opbygget efter ISO 45001.

Den nye guideline giver anvisninger og eksempler på, hvordan trivsel og psykisk arbejdsmiljø gennem nye tilgange og metoder, understøttet af systematik, ledelse og dialog, kan håndteres i praksis.


Fundamentet for virksomhedens arbejde med trivsel og psykisk arbejdsmiljø er en afgørende forudsætning for at opnå en positiv og vedvarende effekt af det proaktive og forebyggende arbejde med trivsel og psykisk arbejdsmiljø gennem et arbejdsmiljøledelsessystem.

Fundamentet for virksomhedens arbejde med trivsel og psykisk arbejdsmiljø

  • Klarhed over ansvar, opgaver og organisering i relation til trivsel og psykisk arbejdsmiljø
  • Politik indeholdende forhold vedr. psykisk arbejdsmiljø/trivsel tilpasset virksomhedens organisatoriske værdier og grundlag
  • Lederskab - ledelse af trivsel og psykisk arbejdsmiljø på alle niveauer i virksomheden
  • Medarbejderinddragelse
  • En kultur præget af åbenhed, tillid, dialog og samarbejde

Arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø omfatter indsatser og opgaver på alle tre forebyggelsesniveauer - primær, sekundær og tertiær, og udgør tilsammen den nødvendige forebyggende indsats. Mange virksomheder har stort fokus på sekundær og tertiær forebyggelse - og har svært ved at arbejde struktureret og systematisk med den primære forebyggelse. Jo bedre vi er til den primære forebyggelse, jo mindre er behovet for reaktive indsatser rettet mod sekundær og tertiær forebyggelse.

 

Image
ISO 45003 guideline_Illustrationer, Bureau Veritas

Fordelene ved iso 45003 guidelinen

  • Inddrager ledelse og løsningen af de daglige opgaver som en del af arbejdsmiljøarbejdet
  • Understøtter dialogen mellem ledelse og medarbejdere
  • Styrker den forebyggende indsats i arbejdet med trivsel og psykiske arbejdsmiljø
  • Minimerer omkostninger til et dårligt psykisk arbejdsmiljø
  • Styrker motivation og engagement i organisationen
Image
ISO 45003 guidelinen bidrager til verdensmålene, Bureau Veritas

ISO 45003 guidelinen bidrager til verdensmålene

FNs 17 verdensmål er anerkendt på globalt plan og anses som væsentlige for at opnå en bæredygtig udvikling.

For at få succes med verdensmålene og komme i mål med planen, kræver det engagement fra erhvervsliv, enkeltpersoner, industri og regeringer. Her spiller de internationalt anerkendte retningslinjer, ISO-standarderne, en vigtig rolle, da de er bygget på konsensus og skaber grundlag for hvilken retning en udvikling skal tage. Dermed muliggør standarderne, at de involverede parter trækker i samme retning.

Ifølge ISO – International Organization for Standardization, bidrager ISO 45003 guidelinen til følgende verdensmål: 3, 5, 8, 9, 10, 11 og 16.

kurser I implementering af ISO 45003 GUIDELINE

For at klæde dig på til at implementere den nye ISO 45003 guideline, tilbyder vi følgende tre kurser: ISO 45003 guideline (del 1), Implementering af ISO 45003 (del 2) og ISO 45003 til audit af trivsel og psykisk arbejdsmiljø (del 3). Kurserne kan tages samlet eller hver for sig.
 

Har du brug for hjælp?

Kontakt os via nedenstående link eller kontakt:
Lars Vestergaard Jensen, Business Developer, på +45 4020 1393 eller lars.vestergaard@bureauveritas.com.
Ilse Just, Senior Consultant & Lead Auditor, på +45 2513 7125 eller ilse.just@bureauveritas.com.