Klage og ankemuligheder, Bureau Veritas

Klage- og ankemuligheder

Feedback

Vi ved, hvor værdifuld feedback er, når vi skal udvikle og forbedre vores virksomhed. Derfor vil vi gerne høre din mening om vores services, hjemmeside eller noget helt tredje. Via nedenstående link kommer du videre til vores kontaktformular. Tak for hjælpen.

Klagemuligheder

På trods af de bedste intensioner kan der opstå forhold, som giver anledning til at afgive en klage – skriftligt eller mundtligt. Bureau Veritas Certification og Bureau Veritas Industri anser en rettidig og uvildig procedure for klagebehandling som en fundamental del af tillidsforholdet til vore kunder og som en uvurderlig hjælp til fortsat at forbedre vores aktiviteter på alle niveauer. Klager kan vedrøre certificeringsaktiviteter, som vi er ansvarlige for, en certificeret kunde eller inspektioner udført af Bureau Veritas Industri.

En klage kan afgives skriftligt eller mundtligt til enhver ansat i Bureau Veritas Certification eller Bureau Veritas Industri, og vi vil snarest vende tilbage med et begrundet svar. Vores interne regler sikrer, at den trufne beslutning er gennemgået og godkendt af én eller flere personer, der ikke tidligere har været involveret i emnet for klagen. Hvis forholdet undtagelsesvis ikke kan udredes inden for en rimelig tid, vil der blive oprettet et projekt til at styre forløbet, og klageren vil indtil afslutningen blive holdt orienteret om tidsplan og status for projektet. Ønsker du at klage, skal du sende en mail.

Ankemuligheder

De personer, der behandler og træffer beslutninger i ankesager, må ikke være de samme, som har udført audit og truffet beslutninger på grundlag heraf. Ankesager må ikke medføre diskrimination af appellanten.

Appellanten skal have besked om modtagelsen af anken, underretning om sagens fremskridt samt resultatet. Endvidere skal appellanten modtage en klagevejledning, som skal indeholde oplysninger om Bureau Veritas afgørelser indenfor de autoriserede områder. Bedre Bolig og VE-anlæg kan ankes til Sikkerhedsstyrelsen inden for en frist på 4 uger fra det tidspunkt, afgørelsen er modtaget.

Den beslutning, der formidles til appellanten, skal træffes og godkendes af en eller flere personer, der ikke tidligere har været involveret i emnet for ankesagen.

Vi har på nuværende tidspunkt ingen anker over vores afgørelser. I tilfælde af appel skal ovenstående formular anvendes.

Link to FSC complaint procedure

Link to RSPO complaints and appeals procedure

Andre relevante links:

Sustainable forestry

Wood scheme certification documents and standards