ASC & MSC
certificering
World Wildlife Fund for Nature (WWF) har været med til at etablere en global certificeringsordning for opdræt af en række vigtige akvakulturarter, herunder ørred og laks. Certificeringen kaldes Aquaculture Stewardship Council (ASC), og er en pendant til Marine Stewardship Council (MSC), som i dag er en af de mest anvendte bæredygtighedsordninger i fiskeindustrien.
ASC-standarden er udviklet af ASC-organisationen, en uafhængig NGO (non-governmental organization). Deres mission er at arbejde hen imod bæredygtigt opdræt og social ansvarlighed ved at benytte effektive metoder, som skaber værdi for hele værdikæden.
Der kommer i stigende grad fokus på bæredygtighed og kvalitet i fødevareproduktionen. Ikke blot hos forbrugerne men også hos myndigheder og lovgivere. Det gælder også for akvakultur, som leverer 50 % af alle forbrugerprodukter inden for akvakultur på verdensplan. Bæredygtighed kan ikke klares med et snuptag og stiller store krav til fokus på sundhed, trivsel for dyrene, fødevaresikkerhed, kvalitet af foder, miljøbeskyttelse og social ansvarlighed. Alle aktører, fra producenter, forarbejdningsvirksomheder og grossister til distributører, skal kunne bevise deres ansvarlige bidrag til akvakulturindustrien.
MSC CoC er en videnskabeligt baseret standard til fiskeindustrien, hvor ASC CoC er bæredygtigt opdræt.
Fisk er en særdeles populær spise og efterspørgslen efter fisk, og andre produkter såsom fiskeolie, er stigende. Det betyder, at en række fiskearter er udsat for overfiskning, samt at havets økosystem er under hårdt pres.
Forbrugere og myndigheder stiller krav om bæredygtige produkter af høj kvalitet. På denne baggrund har Marine Stewardship Council udarbejdet en standard for bæredygtigt fiskeri: MSC-standarden. Med bæredygtigt fiskeri sikres fiskebestanden, arbejdspladser i fiskeriet og hensyntagen til havmiljøet. MSC-mærkningen af de færdige produkter giver forbrugerne mulighed for at adskille bæredygtige produkter fra konventionelle produkter.
Peter Worck
External Sales Manager & Customer Relations Manager Certification
Telefon: +45 2250 6708
Mail: peter.worck@bureauveritas.com