Fremtidens grønne energiproduktion er kritisk infrastruktur - og et oplagt mål for Cyberangreb

Statkraft er Norges største energikoncern, og med en grøn energiproduktion på 65 TWh er de ligeledes Europas største producent af vedvarende energi. Koncernen har en helt særlig position inden for vandkraft, hvor virksomheden har mere end 100 års erfaring, men producerer også energibaseret på vindkraft, solenergi, gasfyret strøm, biomasse og fjernvarme. Statkraft er en global virksomhed inden for energiproduktion og har 4.600 ansatte i 18 lande i Europa, Sydamerika og Asien.

I dag er 92% af Statkrafts produktion baseret på vedvarende energi, men på det globale niveau er det blot på 20%. Det ønsker Statkraft at være med til at ændre. Virksomheden investerer globalt for at øge den vedvarende energiproduktion fra vand, vind og sol, og Norge har en førende position inden for både udbredelse af elbiler og udvikling af grøn hydrogen.

Som energiproducent er Statkraft en afgørende aktør i den kritiske infrastruktur, og kriminelle, terrorister og andre ondsindede personer har for længst fået øjnene op for, at et angreb på energiproduktionen er et angreb på hele samfundet. Tone Thingbø er, som Vice President Cyber Security, sat i spidsen for Statkrafts indsats for at sikre informationssikkerheden i virksomheden, og hun fortæller om sine erfaringer med håndteringen af denne opgave på et globalt niveau. Hun vil også komme ind på den globale ISO 27001 standard, og hvordan den kan være et værktøj til en systematisk tilgang til informationssikkerhed. Endeligt vil hun også give et par gode råd til andre, som ønsker at styrke indsatsen for cybersecurity.

Kari-Anne Larmerud, Information Security Responsible, CISO, Statkraft

                                                                  Spørgsmål               
+45 7731 1000