ISO og ESG - hvordan får man dem til at arbejde sammen?

Mange virksomheder arbejder allerede struktureret med kvalitet, miljø, arbejdsmiljø eller energi gennem ISO-ledelsessystemer - samtidig med at kravene til ESG-data, dokumentation, mål og indsatser fylder stadig mere.

Men arbejdet behøver ikke foregå i to parallelle systemer.

På kurset lærer deltagerne, hvordan eksisterende ISO-ledelsessystemer kan understøtte virksomhedens ESG-arbejde - og omvendt. Fokus er på sammenhængene mellem de to områder og på, hvordan eksisterende processer, data, risikovurderinger, mål og opfølgning kan genbruges og kobles sammen.

Kurset er praktisk orienteret: Ikke kun hvad hænger sammen, men hvordan gør man det i praksis?

Målgruppe

Kurset henvender sig til medarbejdere og ledere, der arbejder med ESG, bæredygtighed, compliance eller ISO-ledelsessystemer.

Kurset er særligt relevant for organisationer, der ønsker at undgå dobbeltarbejde og skabe en mere integreret tilgang til ESG og ledelsessystemer.

Indhold

Deltagerne lærer at identificere de områder, hvor ISO-ledelsessystemer og ESG-arbejdet overlapper, og hvordan eksisterende processer og data kan bruges på tværs. Vi arbejder blandt andet med risici og muligheder, interessenter, politikker, mål, KPI'er, dataindsamling, dokumentation, ledelsesopfølgning og løbende forbedringer.

Gennem praktiske cases og øvelser lærer deltagerne at kortlægge deres eksisterende ISO-arbejde og omsætte det til konkrete byggesten i virksomhedens ESG-arbejde.

Kursusdatoer

datolokationvarighedsprogprisbestil
Kommer snart... 1 dag