Dagrofas vej mod 50% reduktion i madspild involverer både engros, detail og foodservice
Madspild udgør en væsentlig andel af klimabelastningen i dagligvarehandlens direkte drift, og i Dagrofa har vi i 2020 besluttet at reducere vores eget madspild med 50 pct. frem mod 2030.
Dertil arbejder Dagrofa med at hjælpe forbrugerne med gode ideer til reduktion af madspild i husholdningen.
Dagrofas tiltag for at reducere eget madspild omfatter tiltag i både engros, detail og foodservice, og vi måler løbende vores reduktioner.
Reduktion af madspild er også reduktion af omkostninger og derfor en naturlig del af godt købmandskab.
Dagrofa anvender bl.a. digitale værktøj, og indgår samarbejde med eksterne partnere – herunder et fantastisk samarbejde med JunkFood, hvor Michelin kok og co-owner af Alchemist Rasmus Munk sammen med frivillige kokke omdanner overskudsvarer fra Dagrofa Foodservice lager til mad til hjemløse.
Karin Frøidt, Koncernkvalitetschef, Dagrofa