Lone Hansen, Market Leader Retail & Food hos Bureau Veritas, Bureau Veritas' Food Waste Temadag 2023, underside

Fødevarestandarder sætter rammen og sikrer fælles retningslinjer

Hør om udviklingen af ny ISO-standard om Food Waste & Loss samt de nye krav i FSSC 22000

Mængden af mad der smides ud årligt i Danmark og på verdensplan er enorm. Det er alle vist enige om. Men er der konsensus i forhold til, hvordan madspild, fødevaretab og fødevarespild defineres og dermed beregnes?

Uden en fælles referenceramme eller definition er der risiko for, at virksomheder, organisationer og andre aktører ikke bevæger sig i den samme retning. Noget der i sidste ende kan betyde, at vejen mod reduktion af madspild og -tab bliver unødvendig lang.

Forestil dig en hverdag uden standarder for f.eks. størrelsen af USB-stikket i din PC eller størrelsen på døren til dørkarmen. Standarder bidrager til, at vi har et fælles sprog, en fælles definition og en fælles referenceramme, således vi forstår tingene ens. Derfor valgte Bureau Veritas i 2021 at udarbejde en Food Waste standard – en standard som også giver virksomheder mulighed for at bevise det gode arbejde de gør med minimering af fødevarespild og -tab.

Hør Lone Hansen fortælle om Bureau Veritas’ Food Waste standard samt valget om at blive en del af det internationale arbejde for en ny ISO-standard om Food Waste & Loss. Den nye standard er under udarbejdelse og kommer til at hedde ISO/WD 20001 Food loss and waste management system - requirements for minimization of food loss and waste across the food value chain. Endeligt præsenterer Lone de nye krav i FSSC 22000 version 6, der kræver, at fødevarevirksomheder sætter mål og politikker for minimering af fødevarespild og -tab i relation til relevant supply chain.

Lone Hansen, Market Leader Retail & Food hos Bureau Veritas

                                                                  Spørgsmål               
+45 7731 1000