Measurement system analysis (MSA)

I en virksomhed træffes der mange gange daglig beslutninger om produkters kvalitet og processers evne til at opfylde kvalitetskravene. Fejl i disse beslutninger fører til utilfredse kunder og/eller omkostninger til spild, omarbejde etc.

MSA er et værktøj, der evaluerer måleprocesser for at forstå naturen og størrelsen af usikkerheden ved måling af et produkts eller en proces’ egenskaber. Herved sikrer du kvaliteten af din virksomheds målinger og understøtter korrekte beslutninger.

På kurset om MSA arbejder du - efter en kort intro /repetition af grundlæggende definitioner - med de fundamentale værktøjer og teknikker for analysen. Du lærer at udvælge den metode, der er mest anvendeligt for den aktuelle proces, og du får forståelse for, hvorledes måleprocessens usikkerhedselementer kan afdækkes. Du får også gennemgået principperne for evaluering af resultatet og forbedringsmuligheder, samt opfølgning og dokumentation. 

Målesystems-usikkerhed har væsentlig indflydelse på effektivitet af produkt- og proceskontrol. Det anbefales derfor - for at opnå det fulde udbytte - også at følge kurset i Statistisk Proces Kontrol (SPC), som af samme årsag er planlagt til dagen efter kurset i MSA.  
 

Målgruppe

Measurement System Analysis (MSA) henvender sig til målingsteknikere, projekt-, udviklings-, kvalitets-, proces- og produktionsingeniører samt -specialister inden for planlægning, implementering, evaluering og forbedring af målesystemer.

Kurset starter med et kort introduktion / repetition af principperne for måling og kræver derfor ikke specialist -forudsætninger. Dog er erfaring fra et produktionsmiljø en fordel.

Indhold

  • Fremgangsmåder og teknikker for MSA
  • Kendskab til forskellige metoders fordele og ulemper
  • Fortolkning af MSA-studierne i forskellige praktiske sammenhænge
  • Forståelse af målesystems indflydelse på effektive beslutninger for produkterne og for den løbende proceskontrol, beregning af proces-kapabilitet mv.
  • Kommunikation af resultater til kunder, leverandører mv.

kursusdatoer

StartdatoSlutdatolokationvarighedprisbestil
26. oktober 202626. oktober 2026Fredericia1 dagDKK 5800,- (ekskl. moms)BOOK KURSUS

Du får MSA-manualen med som en del af dit kursusmateriale. Det øvrige kursusmateriale fremsendes til dig på mail før kurset. Ønsker du at have kursusmaterialet med i papirform, skal du selv huske at printe det ud inden kurset. Alle øvelser udleveres på kurset.

Alle priser er ekskl. moms.