Det kan få betydning for dine forpligtelser, hvis du producerer, importerer eller markedsfører faremærkede produkter. Som konsekvens af det øgede online salg, ønsker EU at tilpasse CLP-forordningen, så den stadig beskytter borgerne i EU. Nogle af de vigtigste ændringer er:- Ved fjernsalg, hvor en ikke-EU-leverandør eksporterer ind i EU, skal der være en identificeret EU-leverandør på etiketten. Dette gælder også fjernsalg via online markedspladser- Reklamer/online salg for produkterne skal også indeholde produktets mærkning- Nye krav til etiketter f.eks. sort tekst på hvid baggrund, linjeafstand, skrifttype og størrelse- Nye tidsfrister for etiketter ved omklassificering/ommærkning af produkter- Større fleksibilitet for brug af fold-ud etiketter- Digital etiket, et supplement til den fysiske etiket- Nye mærkningsundtagelser for ammunition brugt i forsvaret - Genopfyldningsstationer. Begrænset til visse fareklasser, krav til beskyttelse af forbrugeren- Produkter via genopfyldningsstationer. Der skal stilles en etiket til rådighedÆndringen 2024/2865 til CLP-forordningen træder i kraft den 10. December 2024 med overgangsperioder for visse af kravene. Miljøstyrelsen har samlet relevant information om de nye krav på en temaside. Besøg den her: CLP update - Miljøstyrelsen