ISO som vækstmotor
Mange virksomheder ser ISO-certificering som en nødvendig compliance-øvelse, der primært handler om at bestå audits.
Dette kursus udfordrer den tilgang og viser, hvordan ISO-standarder og audits i stedet kan bruges som en aktiv løftestang for effektivitet, kvalitet og forretningsudvikling.
Kurset giver ledelse og nøglepersoner en ny forståelse af audits som et værdifuldt ledelsesværktøj, der kan drive forbedringer, reducere fejl og understøtte vækst.
Målgruppe
Kurset henvender sig til ledere, kvalitetschefer, procesansvarlige og nøglemedarbejdere, der ønsker at bruge ISO-certificering mere aktivt og værdiskabende i virksomhedens ledelse og drift.
Kurset er særligt relevant for virksomheder, der oplever, at ISO-arbejdet er blevet en administrativ byrde frem for et strategisk redskab.
Dit Udbytte
Efter kurset kan deltagerne:
forklare hvordan ISO-standarder kan understøtte performance og vækst
se audits som input til forbedring – ikke kun som kontrol
anvende auditresultater til prioritering og ledelsesmæssige beslutninger
koble ISO-krav til procesforbedring, KPI’er og risikostyring
ændre den interne fortælling om ISO fra “compliance” til “værdiskabelse”
Indhold
Kurset introducerer en alternativ tilgang til ISO og audits, hvor fokus flyttes fra beståelse til forbedring.
Deltagerne arbejder med, hvordan auditfund, observationer og anbefalinger kan omsættes til konkrete forbedringsinitiativer i driften.
Der lægges vægt på ledelsens rolle i at bruge ISO-rammen som et styringsværktøj, der understøtter læring, prioritering og modenhed.
Kurset kombinerer korte oplæg med eksempler og refleksion over egen organisation.
Hovedtemaer:
ISO-standarder som ledelses- og forbedringsramme
Audits som kilde til indsigt og læring
Fra auditfund til forbedringsinitiativer
Sammenhæng mellem ISO, KPI’er og performance
Ledelsens rolle i at bruge ISO strategisk
Undervisningsform
Undervisningen veksler mellem korte oplæg, dialog, cases og refleksion.
Der lægges vægt på inspiration, perspektivskifte og praktiske greb, som kan anvendes direkte i ledelsesarbejdet.
kursusdatoer
| dato | lokation | varighed | Sprog | pris | bestil |
|---|---|---|---|---|---|
| Kommer snart... |
Alle priser er ekskl. moms.
Kurset udbydes af: Bureau Veritas Solutions Denmark A/S og Process Development Partnering A/S.
Relevans i forhold til standarder
Kurset relaterer sig til principper og intentioner i:
ISO 9001 – Lederskab, performance og forbedring
ISO 14001 – Systematik og løbende forbedring
ISO 45001 – Forebyggelse og organisatorisk læring
Kurset er anvendeligt på tværs af ledelsessystemstandarder.
tag modulet strategisk ledelse & forbedring
Tag modulet Strageisk ledelse & forbedring, ved at gennemføre alle 3 kurser:
- Operational Risk Maturity
- ISO som vækstmotor
- Fra observation til reel forbedring
Tager du alle tre kurser under modulet Strategisk ledelse & forbedring, får du 15 % rabat på den samlede kursuspris.
Bevis for gennemført kursus – professionel titel tildeles ved gennemført deltagelse. Dette er ikke en formel certificering.