ADR sikkerhedsrådgiver uddannelse
ADR Sikkerhedsrådgiver Uddannelsen forbereder dig til Beredskabsstyrelsens grundlæggende sikkerhedsrådgivereksamen samt giver dig forståelse for ADR-konventionen, og hvordan du anvender den som opslagsværk i dit daglige arbejde.
For at blive klar til eksamen er der planlagt en online forberedelsesdag, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål og få den rette sparring inden eksamen.
Online forberedelsesdage er planlagt på følgende dage:
- Den 16. november 2026 for kurset den 09.-13. november 2026 (eksamen den 17. november 2026)
Målgruppe
ADR Sikkerhedsrådgiver Uddannelsen henvender sig til dig, der skal fungere som sikkerhedsrådgiver, og som ønsker at forberede sig til Beredskabsstyrelsens grundlæggende sikkerhedsrådgivereksamen.
ADR Sikkerhedsrådgiver uddannelsen er et udvidet kursus, og der kræves forudgående deltagelse på et grundlæggende farligt gods kursus som for eksempel Basisuddannelsen (Kap 1.3 uddannelse) eller et chaufførbevis (8.2 uddannelse).
Vær opmærksom på, at ADR Sikkerhedsrådgiver uddannelsen ikke omfatter RID-konventionen. Arbejder du både med ADR- og RID-konventionen, skal du i stedet tilmelde dig ADR/RID Sikkerhedsrådgiver Uddannelsen.
Indhold
- ADR-konventionen
- Dansk national lovgivning
- Sikkerhedsrådgiverbekendtgørelsen
- Eksamensbestemmelser
- Opgaveløsning (Eksamen del 1 (Multiply Choice) + eksamen del 2 (Konkret tilfælde))
Læringsaktiviteter (Undervisnings- og studiemetoder)
Tilstedeværelse, hjemmearbejde må påregnes
Læringsudbytte
Viden: Kursisten kan forklare reglerne i ADR-konventionen, og kan vælge de relevante regler for at kunne gennemføre en farligt gods transport på korrekt og sikker måde
Færdigheder: Kursisten kan uddrage de relevante regler for en forsendelse og kan formidle disse regler til andre medarbejdere. Endvidere kan kursisten evaluere reglerne i forhold til givne transporter
Kompetencer: Kursisten kan udvikle procedurer og værktøjer i forbindelse med kontrol af forsendelser og formidling af reglerne til andre medarbejdere
Eksamen
Der gennemføres løbende prøver for rutinering i opslag i ADR-konventionen
kursusdatoer
| Startdato | Slutdato | lokation | varighed | pris | bestil |
|---|---|---|---|---|---|
| 9. november 2026 | 13. november 2026 | Fredericia | 5 dage | DKK 15.160,00 | BOOK KURSUS |
| 10. maj 2027 | 14. maj 2027 | Fredericia | 5 dage | DKK 15.500,00 | BOOK KURSUS |
| 1. november 2027 | 5. november 2027 | Fredericia | 5 dage | DKK 15.500,00 | BOOK KURSUS |
Hjemmearbejde i forbindelse med ADR Sikkerhedsrådgiver Uddannelsen må påregnes.
Eksamen vil normalt foregå ugen efter kurset. Du skal selv bestille plads til Beredskabsstyrelsens grundlæggende eksamen på Beredskabsstyrelsens egen hjemmeside.
Alle priser er ekskl. moms.