Verdensmålscertificering, Bureau Veritas

De 17 verdensmål
- Arbejd strategisk med FN's Verdensmål

Vil I arbejde med FN’s Verdensmål, men er i tvivl om, hvor I skal begynde? Hos Bureau Veritas hjælper vi virksomheder med at omsætte FN’s Verdensmål til en konkret og struktureret indsats, der kan forankres i strategi, ledelse, drift, værdikæde og ESG-arbejde. Med 17 mål og 169 delmål er der mange muligheder - og lige så mange valg, der skal træffes. For hvilke mål er mest relevante for jeres virksomhed? Hvor kan I skabe reel værdi og påvirkning? Og hvordan undgår I, at arbejdet bliver til løse initiativer, der er svære at dokumentere?

Når FN’s Verdensmål skal omsættes

FN’s 17 Verdensmål sætter en fælles global retning for bæredygtig udvikling. Men for virksomheder giver målene først værdi, når de bliver koblet til den konkrete forretning. Det handler ikke om at arbejde med alle mål på én gang. Det handler om at vælge de områder, hvor jeres virksomhed har størst relevans, påvirkning og mulighed for at skabe fremdrift.

For nogle virksomheder ligger den største påvirkning i produktionen og råvareforbruget. For andre ligger den i medarbejderforhold, leverandørkæder, energiforbrug, produkter, transport, lokalsamfund eller governance.

Det vigtigste er, at arbejdet bliver prioriteret, dokumenteret og forankret.

At arbejde med FN’s Verdensmål kræver mere end gode intentioner. Det kræver en systematisk tilgang, hvor målene bliver omsat til konkrete handlinger og beslutninger.

Vi kan hjælpe jer med at:

  • kortlægge nuværende indsatser
  • identificere relevante Verdensmål og delmål
  • vurdere risici, muligheder og påvirkning
  • skabe sammenhæng til ESG, strategi og ledelse
  • prioritere indsatser og fravalg
  • styrke dokumentationen
  • forberede jer på screening, verifikation eller certificering
  • kommunikere arbejdet mere præcist og troværdigt

Målet er at gøre arbejdet med Verdensmålene konkret, forretningsnært og handlingsorienteret.

Har du styr på grundlæggende bæredygtighed?

Alle taler om bæredygtighed, men det kan være en svær størrelse at få greb om. Vores kursus “Grundlæggende bæredygtighed” er et crashkursus, der giver en klar, jordnær og praksisnær introduktion til området. Du får en solid forståelse af bæredygtighed på et overordnet niveau og indblik i centrale begreber, terminologi og aktuelle problemstillinger.

Se mere om kurset Grundlæggende bæredygtighed

Klar til Verdensmålcertificering

Få en ekstern vurdering af, hvordan jeres virksomhed arbejder med FN’s 17 Verdensmål og de tilhørende delmål. Certificeringen udføres af Bureau Veritas og hjælper jer med at vurdere, om jeres indsats er meningsfuld, dokumenteret og prioriteret rigtigt. Med en Verdensmålcertificering får I en struktureret ramme for at følge op, skabe fremdrift og kommunikere troværdigt til kunder, samarbejdspartnere og andre interessenter.

Se mere om Verdensmålcertificering

Verdensmålene som en del af ESG

FN’s Verdensmål kan være en stærk ramme for ESG-arbejdet, fordi de hjælper virksomheder med at se ansvarlighed i et bredere perspektiv.

Environmental

Miljømæssige indsatser kan fx handle om klima, energi, ressourcer, affald og produkter.

Social

Sociale indsatser kan handle om medarbejdere, arbejdsmiljø, uddannelse, lokalsamfund, menneskerettigheder og leverandørforhold.

Governance

Governance handler om ledelse, ansvar, transparens, dokumentation og opfølgning.

Når Verdensmålene bliver koblet til ESG, bliver det lettere at skabe en samlet fortælling om virksomhedens ansvar og lettere at dokumentere, hvordan arbejdet hænger sammen med forretningen.

c:youtube


Alfix tager et socialt ansvar

Den danskejede produktionsvirksomhed, Alfix, blev Verdensmålcertificeret af Bureau Veritas i 2022 og har gennem certificeringen styrket deres arbejde med ansvarlighed gennem struktur og retning. For dem handler det ikke kun om produkter, råvarer og miljøbelastning. Det handler også om mennesker, faglighed, lokalsamfund og unge håndværkertalenter.

Læs casen om Alfix

Brug for en ekstern vurdering?

Mange virksomheder er allerede godt i gang - og næste skridt er at få en ekstern vurdering af arbejdet med FN’s Verdensmål. Bureau Veritas tilbyder screening, verifikation og Verdensmålcertificering, afhængigt af hvor langt I er i arbejdet.

En ekstern vurdering kan hjælpe jer med at få svar på, om jeres indsats er relevant, dokumenteret og prioriteret rigtigt - og hvor I med fordel kan styrke arbejdet yderligere.

Kontakt Tomas Jørgensen, Business Developer Sustainability, direkte på +45 2684 4199 | tomas.jorgensen@bureauveritas.com eller udfyld vores formular

Sådan gør andre