ISO 50001 Inspirationsseminar
For mange virksomheder er det allerede - eller bliver snart - et krav at arbejde systematisk med energiforbrug, dokumentation og løbende forbedringer. ISO 50001 er den internationale standard for energiledelse. Hvordan omsætter du den til praksis? Det er netop det, du får svar på i dette ISO 50001 kursus. Her gennemgår vi standardens kravelementer trin-for-trin og kommer med konkrete eksempler fra den virkelige verden.
Når du er færdig med ISO 50001 kurset, har du fået et godt indblik i, hvordan ISO 50001 som struktureret ramme kan:
- skabe overblik over jeres energiforbrug
- reducere omkostninger
- sikre, at I lever op til lovgivning
- og give jer et grundlag at træffe bedre beslutninger fremover
ISO 50001 Inspirationsseminar er udviklet på baggrund af Bureau Veritas’ erfaringer fra hundredvis af certificeringer og audits og er det bedste sted at starte for alle, som ønsker at arbejde mere effektivt med energiledelse.
kursusdatoer
| Startdato | Slutdato | lokation | varighed | pris | bestil |
|---|---|---|---|---|---|
| 29. april 2026 | 29. april 2026 | Nyborg | 1 dag | DKK 5800,- (ekskl. moms) | BOOK KURSUS |
| 5. november 2026 | 5. november 2026 | Nyborg | 1 dag | DKK 5800,- (ekskl. moms) | BOOK KURSUS |
Kursusmaterialet fremsendes til dig på mail før kurset. Ønsker du at have kursusmaterialet med i papirform, skal du selv huske at printe det ud inden kurset. Alle øvelser udleveres på kurset.
Alle priser er ekskl. moms.
Kurset udbydes af: Bureau Veritas Solutions Denmark A/S.
Hvem er ISO 50001 Inspirationsseminar relevant for?
Kurset er relevant for dig, der:
- har ansvar for drift, energi, miljø eller kvalitet
- arbejder med bæredygtighed, ESG eller compliance
- overvejer ISO 50001 – eller allerede er i gang
- ønsker bedre overblik over energiforbrug og besparelsespotentialer
De typiske deltagere på ISO 50001 Inspirationsseminar er eksempelvis driftsledere og teknisk ansvarlige, energi- og miljøansvarlige, kvalitetschefer / kvalitetsmedarbejdere og HSEQ-medarbejdere eller ledere med ansvar for strategi, drift og bæredygtighed.
Hvad får du ud af et ISO 50001 Inspirationsseminar?
Efter kurset har du:
Et klart overblik over ISO 50001 og standardens betydning i praksis.
Du får en gennemgang af standardens opbygning og krav, så du forstår, hvordan energiledelse skal struktureres, og hvordan det påvirker drift, dokumentation og ledelsesbeslutninger i virksomheden.
Forståelse for, hvordan energiledelse bruges som et styringsværktøj
ISO 50001 handler ikke kun om compliance. Du lærer, hvordan energiledelse kan bruges aktivt til at skabe overblik, styre forbrug og prioritere indsatser - alt sammen baseret på data.
Indblik i, hvor de største gevinster typisk ligger
Vi gennemgår, hvor virksomheder typisk finder deres største besparelsespotentialer, og hvordan systematik i energiarbejdet kan føre til både reducerede omkostninger, bedre drift og stærkere beslutningsgrundlag.
Viden om, hvordan du går fra data til handling
Mange virksomheder har allerede energidata, men mangler at omsætte dem til noget brugbart. Du får indsigt i, hvordan du arbejder med nøgletal, afvigelser og prioritering, så data faktisk fører til forbedringer.
Et realistisk billede af vejen til certificering
Du får overblik over, hvad der kræves for at blive ISO 50001-certificeret, og hvad der skal være på plads, før det giver mening at gå videre. Vi gennemgår typiske faldgruber, og hvad der skaber reel værdi i processen.
Du går derfra med:
- en forståelse af, hvordan ISO 50001 kan implementeres i praksis
- indsigt i, hvor jeres organisation står i dag, og hvad potentialet er
- et bedre beslutningsgrundlag for, om og hvordan I skal arbejde videre med energiledelse og ISO 50001 certificering
- et fælles sprog og en struktur, du kan tage med tilbage i organisationen
Hvorfor vælge kurset hos Bureau Veritas?
- Vi er internationalt anerkendt som en af de førende virksomheder inden for inspektion, klassificering, rådgivning og certificering. Vores globale omdømme har gjort os til en foretrukken partner for professionel uddannelse.
- Vores brede udvalg af kurser gør os til en integreret løsning for virksomheder, der ønsker at fremme deres medarbejderes færdigheder gennem kontinuerlig, kompetencegivende uddannelse.
- Vores kurser er kendt for deres høje kvalitet og er højt værdsatte på jobmarkedet, hvilket kan være med til at styrke din professionelle profil og åbne nye karrieremuligheder.
- Vores undervisere bringer både praktisk erfaring og dyb indsigt fra en bred vifte af industrier, hvilket løfter læringsoplevelsen.
- Desuden sikrer vores kurser praktisk anvendelse af ny viden gennem øvelser og cases, som giver dig værktøjer, der kan implementeres direkte i dit arbejde.
Om ISO 50001
ISO 50001 er den internationale standard for energiledelse. Den kan hjælpe virksomheder med at kortlægge, styre og reducere deres energiforbrug gennem et struktureret ledelsessystem. Standarden sikrer systematik i arbejdet med energidata, mål, forbedringer og overholdelse af krav og giver samtidig et solidt grundlag for at optimere drift, reducere omkostninger og dokumentere en ansvarlig og energieffektiv indsats over for kunder, samarbejdspartnere og myndigheder.