ISO 50001 certificering, Bureau Veritas

ISO 50001 
certificering

Bureau Veritas Denmark A/S

Stigende energipriser og skærpede klimakrav gør energiledelse til en strategisk nødvendighed. Mange
organisationer står over for et afgørende vendepunkt: Enten skal energiforbruget reduceres markant, eller også skal der skiftes til bæredygtige energikilder. Med en ISO 50001-certificering kan I dokumentere, at I arbejder systematisk med at reducere jeres energiforbrug og CO₂-udledning.

Hvorfor vælge en certificering i ISO 50001?

ISO 50001 er den internationale standard for energiledelse. Den hjælper jer med at:

  • skabe overblik over jeres energiforbrug
  • sætte konkrete mål for besparelser og reduktioner
  • dokumentere jeres indsats over for kunder, samarbejdspartnere og myndigheder
  • opfylde lovkrav og krav i udbud – fx EU’s energieffektivitetsdirektiv (EED)
  • engagere medarbejdere i at tænke energi og klima ind i hverdagen

Investeringen i et ISO 50001 certifikat er en strategisk beslutning, der kan skabe varige økonomiske fordele og styrke en virksomheds position i markedet, blandt andet ved at gøre den mindre sårbar overfor udsving og nye lovkrav.

Hos Bureau Veritas Denmark A/S bliver I certificeret efter ISO 50001 i overensstemmelse med
retningslinjerne fra International Accreditation Forum. Vi er UKAS-akkrediteret og har en rådgivende
tilgang til certificeringen, som betyder, at vi altid tager udgangspunkt i jeres mål, kultur og branche.

VORES RÅD TIL JER?

Vi råder alle til at finde et certificeringsorgan med omhu. Et godt samarbejde – og en auditor med
forståelse for jeres branche – er nemlig helt afgørende for at få reel værdi ud af investeringen. Hvis I
er certificeret et andet sted, kan I let skifte certificeringsorgan - og I er velkommen til at tage en
snak med os uden forpligtelser.

ISO 50001 OG BEKENDTSGØRELSE 1138/2025

BEK 1138/2025 er en bekendtgørelse fra Energistyrelsen, der trådte i kraft 18. september 2025, og som stiller krav til virksomheder afhængig af deres energiforbrug.

Bekendtgørelsen er et led i Danmarks og EU’s klimamålsætninger. Den skal sikre, at de største
energiforbrugere arbejder systematisk med at reducere deres forbrug og klimaaftryk – enten
gennem et certificeret ledelsessystem eller via et energisyn eller klimasyn.

Med en ISO 50001-certificering kan en virksomhed leve op til BEK 1138/2025 og samtidig få et
stærkt styringsværktøj, der reducerer energiforbruget.

Læs mere om bekendtgørelsen her →
 

“Med ISO 50001 har vi løftet energiledelse til et strategisk ledelsesniveau. Certificeringen giver os den nødvendige systematik til at binde vores ambitioner sammen med den daglige drift og gør det muligt at træffe endnu tungere beslutninger på et oplyst grundlag”

Martin Brix Kortegaard, Senior Manager - Energy & Sustainability fra Salling Group

Læs om Salling Groups resultater med ISO 50001 certificering ⟶

HVILKE RESULTATER HAR ANDRE OPNÅET?

Danske virksomheder ligger i top 3, når det gælder certificering inden for energiledelse. Især SMV’er vælger denne certificering, fordi energi er en tung udgiftspost på budgettet og et oplagt sted at sætte ind for at opnå besparelser.

Fordelene ved en ISO 50001-certificering kan være:

  • Dokumentation og compliance

    I kan vise, at I lever op til ISO 50001 som er en internationalt anerkendt standard for energiledelse.

  • Ressource- besparelser

    I kan identificere, hvor I kan reducere jeres energiforbrug og opnå konkrete besparelser.

  • Bæredygtig profil

    I kan sende et klart signal om bæredygtighed og ansvarlighed til kunder, partnere og myndigheder.

  • Fremtidssikring af forretningen

    I tager hånd om fremtidige udfordringer med f.eks. energiforbrug og bliver mindre sårbare..

Kombiner certificering i ISO 50001 og ISO 14001

Mange virksomheder får ekstra værdi ved at kombinere ISO 50001 og ISO 14001. Hvor ISO 50001 fokuserer på systematisk energiledelse, giver ISO 14001 jer en bred ramme for miljøledelse. Sammen skaber de et stærkt integreret ledelsessystem, der både reducerer energiforbrug og sikrer overblik over de samlede miljøpåvirkninger.

Derfor giver kombinationen mening:

  • Energiforbrug er en af de største miljøpåvirkninger – både i forhold til CO₂-udledning og
    ressourceforbrug. Ved at integrere ISO 50001 i jeres miljøledelse generelt arbejder I mere effektivt og helhedsorienteret.
  • Stærkere compliance. ISO 50001 hjælper jer med at opfylde energikrav i fx EED-direktivet (EU) og nationale klimaredegørelser, mens ISO 14001 giver jer dokumenteret styr på miljølovgivningen. Sammen står I stærkere i forhold til både kunder, myndigheder og ESG-rapportering.
  • Begge standarder følger samme High Level Structure - det er derfor let at bygge en ISO 50001-
    certificering ovenpå en 14001-certificering i et integreret ledelsessystem. De kan nemt integreres i ét samlet system med fælles politikker, audits og ledelsesgennemgange.

Med en kombineret certificering får I et mere præcist billede af jeres samlede påvirkning – og en stærkere ramme for at skabe reelle forbedringer.


Der er god synergi mellem miljø- og energiledelse

Hent vores oversigt over ISO 14001 og ISO 50001 og se, hvordan du kan få fordel af en mere holistisk tilgang til bæredygtighed.

Download

Ofte stillede spørgsmål om ISO 50001-certificering

  • Er ISO 50001 et lovkrav?

    Certificering i ISO 50001 er frivillig. Men i den nye Bekendtgørelse 1138/2025 stilles der skærpede krav til virksomheder med et energiforbrug over 10 TJ, hvor en akkrediteret energigennemgang eller et energisyn er obligatorisk. En certificering i ISO 50001 kan bruges til at dokumentere, at I lever op til disse krav – og samtidig styrker I jeres konkurrenceevne i udbud og over for kunder, der efterspørger dokumenteret bæredygtighed.

  • Hvad koster en ISO 50001-certificering?

    Prisen afhænger af virksomhedens størrelse, antal lokationer og hvor komplekse jeres processer er. Derudover skal I regne med interne ressourcer til at opbygge og vedligeholde systemet. Mange oplever dog, at investeringen hurtigt betaler sig hjem gennem lavere energiforbrug, reducerede driftsomkostninger og lettere adgang til nye markeder. Kontakt os gerne for et konkret og uforpligtende tilbud.

  • Hvor lang tid tager det at blive ISO 50001-certificeret?

    Hvis I allerede arbejder struktureret med energiledelse, kan processen gennemføres på 6–9 måneder. Starter I fra bunden, skal I ofte afsætte 12 måneder eller mere, da standarden kræver både energidata, målinger og en energigennemgang. Mange vælger at starte med en GAP-analyse, som giver et klart billede af, hvor I står i dag, og hvor indsatsen bør sættes ind.

  • Hvilke fordele får vi udover compliance?

    Udover at leve op til lovkrav og kundekrav, giver ISO 50001 jer en struktureret ramme til at reducere energiforbruget og CO₂-udledningen. Det styrker jeres ESG- og klimaregnskaber, motiverer medarbejderne til at tænke energiforbedringer ind i hverdagen og sender et klart signal til kunder og samarbejdspartnere om, at I tager bæredygtighed alvorligt.

  • Er det nødvendigt, hvis vi er ISO 14001-certificerede?

    Hvis I er certificerede i ISO 140001 har I et stærkt udgangspunkt. ISO 50001 og ISO 14001 er bygget op efter den samme fælles struktur (High Level Structure), hvilket gør det let at integrere energiledelse i jeres eksisterende miljøledelsessystem. Med begge certificeringer får I et helhedsorienteret system, der både dækker miljøpåvirkning og energiforbrug.

Fra certificering til dokumenteret bæredygtighedsrapport

Virksomheder, der allerede er certificeret efter ISO 50001 standarden, har et stærkt grundlag for at dokumentere og rapportere deres bæredygtighedsdata.

Med en verifikation af jeres bæredygtighedsrapport (CSRD) kan Bureau Veritas Danmark uafhængigt verificere jeres bæredygtighedsarbejde som et naturligt supplement til jeres ISO 50001 certificering.

Om ISO 50001

ISO 50001 er den internationale standard for energiledelse. Den giver virksomheder en systematisk
ramme til at arbejde med og reducere deres energiforbrug. Med en ISO 50001-certificering viser I, at I
arbejder målrettet med energieffektivitet og CO₂-reduktion – til gavn for både bundlinje og klima.

ISO 50001 følger den fælles High Level Structure, hvilket gør den nem at integrere med fx ISO 14001
(miljø) eller ISO 9001 (kvalitet).

Bureau Veritas som certificeringsorgan

Vi er en af verdens største virksomheder inden for certificering - og et certifikat fra Bureau Veritas er
et kendt og anerkendt kvalitetsstempel både i Danmark og internationalt.

Vores auditorer kender jeres virkelighed og stiller de rigtige spørgsmål – ikke bare for at kontrollere, men for at give jer ny indsigt og nye muligheder.

Vi gør det nemt at planlægge, gennemføre og følge op på certificeringen, og vi kan tilpasse os jeres
behov, også hvis det er at overtage eksisterende certifikater uden at bryde jeres certificerings cyklus.

Vi tilbyder også et af Danmarks mest omfattende kursus- og netværksprogrammer. Du kan blive en del af et professionelt netværk indenfor dit fagområde, som ledes af kompetente specialister med masser af erfaring, viden og kontakter.