Miljøvaredeklaration (EPD)
En Environmental Product Declaration (EPD), også kaldet miljøvaredeklaration, er en dokumentation af
byggematerialers påvirkning af miljøet, når de produceres, anvendes og bortskaffes. EPD er baseret på en
livscyklusvurdering (LCA) af de enkelte produkter og overholder de anerkendte europæiske og internationale
standarder ISO 14025 og EN 15804. Det gør det muligt at sammenligne forskellige byggematerialer.
Med en EPD kan I få adgang til anerkendte og betroede platforme fx EPD International eller EPD Danmark,
hvor deklarationer offentliggøres. Det kan styrke troværdigheden overfor jeres kunder og
samarbejdspartnere.
Styr på deklarationerne?
Bureau Veritas udfører livscyklusvurderinger (LCA), der ligger til grund for en EPD. Vi kan skitsere hele forløbet op for jer, så I kan komme i mål med deklarationerne.
Tomas Jørgensen, Business Developer Sustainability
Telefon: +45 2684 4199 | Mail: tomas.jorgensen@bureauveritas.com
4 trin til en EPD
- Vi starter med en livscyklusvurdering (LCA), så produktets samlede miljøpåvirkning fra “vugge-til-grav” er
kortlagt. Det er nødvendigt, fordi den samlede vurdering af et produkts bæredygtighed både skal se på,
om produktet er fremstillet bæredygtigt, hvor længe det kan holde, og om det er muligt at genbruge eller
genanvende produktet bagefter. - Dernæst identificerer og beregner vi miljøbelastningerne med udgangspunkt i den fortrolige LCA. EPD
rapporterer på i alt 38 påvirkningskategorier, hvoraf de 16 fra LCA indgår. - Herefter udføres en ekstern kvalitetskontrol og godkendelse (tredjeparts verificering)
- Til sidst offentliggøre vi EPD’en på relevante platforme, herunder en årlig opdatering
Hvad kan I bruge en EPD til?
- I kan få adgang til anerkendte platforme som EPD International og EPD Danmark, der kan styrke jeres
brand som troværdigt - I har mulighed for at fremtidssikre produktet, så det altid følger gældende dansk lovgivning og fremtidig
lovgivning fra Danmark og EU - I kan se de steder i værdikæden, hvor der er potentiale for at spare, både miljømæssigt og økonomisk
- I kan træffe mere miljøbevidste valg i produktudviklingen eksempelvis ved frasortering af mindre
bæredygtige produkter
Skal I bruge en byggevaredeklaration? (BVD)
Ved større byggerier i nordiske lande kan bygherrer efterspørge dokumentation for miljø- og helsefare ved de materialer, der anvendes. En BVD er et dokument med detaljerede oplysninger om de kemiske emner i produktet, og hvordan det skal håndteres i selve byggefasen og ved bortskaffelsen.
Bureau Veritas kan udarbejde et fysisk dokument, der følger kravene fra den svenske Byggevaredeklaration (eBVD).