FSMA/PCQI - Officielt certifikat-kursus (version 2.0)
Bliv kvalificeret som Preventive Controls Qualified Individual (PCQI) – en FDA-forudsætning for eksport til det amerikanske fødevaremarked.
Eksporterer din virksomhed fødevarer til USA, stiller den amerikanske fødevaremyndighed, FDA, krav om, at mindst én person i virksomheden er Preventive Controls Qualified Individual (PCQI). Den nemmeste måde at opnå dette er ved deltagelse på et FDA-godkendt kursus som dette.
Dette 3-dages kursus følger det officielle materiale fra FSPCA (Food Safety Preventive Controls Alliance) og afsluttes med udstedelse af det anerkendte PCQI-certifikat.
Kurset giver en grundig indføring i kravene i FSMA (Food Safety Modernization Act) og i, hvordan man udarbejder, implementerer og vedligeholder en effektiv Food Safety Plan – både i virksomheder, der eksporterer til USA, og dem, der ønsker at styrke deres interne fødevaresikkerhed.
Underviseren, som er godkendt FSPCA Lead Instructor, har indgående kendskab til etablerede systemer i dansk fødevareindustri og kan relatere det amerikanske system til dette.
Målgruppe
Kurset henvender sig til kvalitetsansvarlige, fødevaresikkerhedskoordinatorer og andre nøglepersoner i fødevarevirksomheder. Særligt dem, der eksporterer til USA, men også virksomheder med høje krav til fødevaresikkerhed og risikostyring internt.
UDBYTTE
Efter kurset kan du:
- Udarbejde og vedligeholde en Food Safety Plan i overensstemmelse med FSMA
- Identificere og håndtere risici via passende forebyggende styring
- Udføre verifikation, validering og korrigerende handlinger
- Udvikle et effektivt leverandørgodkendelsesprogram
- Agere som PCQI i din virksomhed – som krævet af FDA
Indhold
Kurset dækker bl.a.:
- Sammenhængen mellem GMP, basisprogrammer og Food Safety Plan
- Risikovurdering og valg af passende Preventive Controls
- Overvågning, korrigerende handlinger og verifikation
- Dokumentationskrav og registreringer
- Supply chain-programmer og leverandørstyring
- Tolkning af relevante FSMA-krav og FDA’s forventninger
kursusdatoer
| Startdato | lokation | varighed | Sprog | pris | bestil |
|---|---|---|---|---|---|
| November 11.-13. 2026 | Middelfart | 3 days | Engelsk | DKK 17500,- (ekskl. moms) | BOOK KURSUS |
Kursusmaterialet er på engelsk (fra FSPCA), men der tales dansk i undervisningen på det danske kursus.
Kursusmaterialet er elektronisk og fremsendes til dig på mail før kurset. Ønsker du at have kursusmaterialet med i papirform, skal du selv huske at printe det ud inden kurset. Alle øvelser udleveres på kurset.
Ved tilmelding bliver du tilbudt overnatning og aftenforplejning mellem de tre kursusdage. Prisen for dette er DKK 2.400,- ekskl. moms og indgår ikke i kursusprisen.
Alle priser er ekskl. moms.