En klimaaktivist in action: Try Hard

Mange kender nok Anders Morgenthaler fra de striber, som han har udviklet sammen med Mikael Wulff under navnet Wulffmorgenthaler, men han er også meget andet. Forfatter. Filminstruktør. Tv-vært. Bare for at nævne nogle få af de ting, han har beskæftiget sig med. Derudover er han også en glødende klimaaktivist. Da han udviklede TV-komedieserien Try Hard, som netop er blevet lanceret i 2021 på Viaplay, var det derfor helt afgørende, at den blev produceret så klimavenligt som muligt. Derfor ansatte han Anne Ahn Lund som bæredygtighedskonsulent på produktionen, og sammen lykkedes det dem at reducere CO2-aftrykket med 50% i forhold til en konventionel produktion.

Hør meget mere om, hvorfor klimaet skal på dagsordenen, og få Anders Morgenthalers bud på, hvordan både dansk filmproduktion og erhvervslivet generelt kan blive mere klimaorienteret – ikke bare i ord, men også i praksis. Bliv også inspireret til, hvordan vi alle som forbrugere har en stemme i klimadebatten – ikke mindst med klimaorienterede indkøb og handlinger.

Anders Morgenthaler, tegner, instruktør og klimaaktivist
Anne Ahn Lund, Bæredygtighedskonsulent og videograf

                                                                  Spørgsmål               
+45 7731 1000