Informationssikkerhed som mere end en modedille

BESTSELLER er en modevirksomhed med mere end 20 forskellige brands inden for tøj og tilbehør til kvinder, mænd, teenagers og børn. Virksomheden har 2.600 egne butikker, og virksomhedens brands bliver desuden solgt i 15.000 andre butikker i Europa, Mellemøsten, Nordamerika, Latinamerika, Australien og Indien. BESTSELLER Fashion Group China er en uafhængig virksomhed, der designer sine egne kollektioner til mere end 7.000 butikker i Kina, og som er delvist eget af Holch Povlsen-familien. BESTSELLER er 100% ejet af Holch Povlsen-familien med Anders Holch Povlsen som administrerende direktør, og virksomheden har 17.000 medarbejdere i hele verden.

BESTSELLER opererer i et globalt samfund, hvor afhængigheden af eksterne leverandør er større end nogensinde før. Mange globale forsyningskæder er under et massivt pres, hvilket kun er blevet tydeliggjort af krigen i Ukraine, hvor de markante konsekvenser f.eks. i produktionen af elbiler er kommet bag på de fleste. Det samme gælder for it, hvor flere og flere funktioner bliver flyttet til ”skyen” og til eksterne leverandører. Det skaber et mere komplekst trusselbillede omkring cybersikkerhed, som også din virksomhed skal forholde sig til. Lad dig inspirere af BESTSELLER, som fortæller, hvordan de forholder sig til truslen, og hvordan de kommunikerer disse risici med væsentlige interessenter som medarbejdere, ledelse, kunder og leverandører. Hvordan minimeres risici for at blive hacket med ganske betragtelige omkostninger i form af nedetid, tab af forretning, forringet service og dårligt image til følge? Hvilken rolle spiller leverandører, og hvordan er de forbundet med de forretningskritiske funktioner og data? Hør om BESTSELLERs erfaringer og hør mere omkring konkrete løsninger bl.a. omkring virksomhedens centrale logistikfunktion. Glemmer vi måske det allervigtigste, helt med vilje?

Thomas Janke, Senior Security Architect, BESTSELLER

                                                                  Spørgsmål               
+45 7731 1000