Sådan forbereder I jer til ISO 14001:2026
ISO 14001 BLIVER REVIDERET I 2026
En ny version af ISO 14001 er undervejs. Den forventes offentliggjort medio april 2026 og vil erstatte den eksisterende ISO 14001:2015 standard. Hvis I er certificerede efter ISO 14001:2015, er det en god idé at holde jer opdaterede.
BLIV KLAR TIL ISO 14001:2026
Har du brug for et overblik over ændringerne fra ISO 14001:2015 til den kommende ISO 14001:2026, og hvordan du forbereder organisationen på en glidende overgang?
Download tidligere afholdt webinar om ISO 14001:2026.
HVORFOR REVIDERES ISO 14001 STANDARDEN?
ISO-standarder bliver løbende opdateret, så de følger udviklingen i samfund, teknologi og lovgivning.
Revisionen af ISO 14001 sker for at sikre, at standarden fortsat matcher virkeligheden, f.eks. i forhold til kontrol af leverandører, miljøpåvirkninger gennem produktets livscyklus (LCA), biodiversitet og de voksende ESG-forventninger, som er krav både lovgivere, kunder og investorer stiller virksomheder.
HVAD ÆNDRER SIG I ISO 14001:2026-VERSIONEN?
Det er ikke en grundlæggende omlægning, men flere krav bliver præciseret og udvidet, så de matcher
tidens fokus på klima, biodiversitet og ESG.
- Klimaforandringer bliver nu nævnt eksplicit i afsnit 4.1 og 4.2 og standarden udvides med nye
perspektiver som ressourceforbrug og biodiversitet. Det betyder, at I fremover skal tage højde for flere typer miljøpåvirkning i jeres kontekst og interessentanalyse. - En ny paragraf om planlægning og håndtering af ændringer bliver tilføjet. Det skal sikre, at I har en struktureret tilgang til ændringer, som kan påvirke jeres miljøledelsessystem – fx nye produkter, processer eller lokationer.
- I afsnit 6.1.2 bliver kravet om at vurdere miljøpåvirkninger gennem hele produktets eller ydelsens livscyklus uddybet. En ny note hjælper med at fortolke, hvordan I kan arbejde med livscyklusperspektiv i praksis.
- Tidligere krav om kontrol af “outsourcede processer” udvides til alle eksternt leverede processer, produkter og ydelser. Det skærper kravene til fx underleverandører og samarbejdspartnere.
- Paragrafferne om forbedring og ledelsesevaluering bliver slået sammen og strømlinet. Formålet er at gøre det tydeligere, hvordan I følger op på miljømål og bruger resultaterne aktivt.
- Terminologi og rækkefølge justeres, så standarden følger den seneste Harmonized Structure. Det gør det f.eks. lettere at integrere ISO 14001 med fx ISO 9001 eller ISO 50001.
En livscyklusvurdering (LCA) gør ISO 14001 stærkere
Den opdaterede ISO 14001-standard stiller større krav til, at I har styr på hele produktets miljøpåvirkning – ikke bare jeres interne processer. Derfor vælger flere virksomheder at supplere deres miljøledelse med en LCA (Life Cycle Assessment). En Livscyklusvurdering giver jer overblik over, hvor jeres produkter belaster mest, og hvor der er størst potentiale for forbedring.
Bureau Veritas udfører livscyklusvurderinger, som bygger på de internationale standarder i ISO 14040-serien. Vi kan hjælpe med at vurdere, om en LCA er det rigtige for jer.
Hvad betyder det for jeres ISO 14001:2015 certifikat?
Når den nye version af ISO 14001 udgives, vil der typisk være en overgangsperiode på 3 år. I kan altså fortsætte jeres eksisterende certificeringscyklus, og jeres nuværende ISO 14001:2015 certifikat vil fortsat være gyldigt i hele overgangsperioden. Et nyt certifikat kræver ikke et nyt ledelsessystem – I skal blot tilpasse og dokumentere jeres ændringer.
Sådan kan I forberede jer:
Overgangen til ISO 14001:2026 behøver ikke være kompliceret. Her er tre konkrete skridt, I kan tage for at stå stærkt, når den nye standard træder i kraft:
- Deltag på vores kursus
ISO 14001:2026 kurset giver indsigt i de væsentligste ændringer i standarden og i, hvordan organisationen kan forberede sig på en smidig og effektiv overgang til ISO 14001:2026.
Tilmeld dig kurset: ISO 14001:2026 - sådan sikrer du en smidig overgang - Få en GAP-analyse
En GAP-analyse er et effektivt værktøj til at finde ud af, hvor I allerede er godt med – og hvor I skal justere eller opdatere jeres miljøledelsessystem. Når standarden er tilgængelig, hjælper vi jer med at sammenligne jeres nuværende system med de nye krav, så I får et klart billede af jeres udgangspunkt og kan prioritere indsatsen. - Tag dialogen med jeres auditor
Auditorerne hos Bureau Veritas følger arbejdet med ISO 14001:2026 tæt og er klar til at rådgive jer om, hvordan ændringerne påvirker netop jeres virksomhed. I kan altid række ud og få en uforpligtende snak om muligheder, overvejelser og den bedste overgangsstrategi.
FAQ - ofte stillede spørgsmål om ISO 14001:2026
-
Hvornår kommer den nye version af ISO 14001?
Den reviderede udgave af ISO 14001 forventes offentliggjort medio april 2026. Når standarden er udgivet, indledes en overgangsperiode på 3 år, hvor certificerede organisationer kan opdatere deres systemer og få det nye certifikat udstedt. I overgangsperioden kan I få støtte og vejledning fra Bureau Veritas, blandt andet i form af kurser.
-
Bliver vores nuværende ISO 14001:2015-certifikat ugyldigt?
Nej. Jeres eksisterende ISO 14001:2015-certifikat forbliver gyldigt i overgangsperioden. Når den nye version træder i kraft, skal I opdatere jeres miljøledelsessystem og dokumentation, så det matcher de nye krav. Det kræver ikke en helt ny implementering. Tænk det som en opdateret version af det, I allerede har.
-
Hvad er de største ændringer i ISO 14001:2026?
De strukturelle rammer (High Level Structure / Harmonized Structure) forbliver de samme, men der sker følgende opdateringer:
- Mere fokus på klimaforhold, ressourceforbrug og biodiversitet
- Tydeliggørelse af krav til risikovurdering og planlægning
- Nyt krav om styring af ændringer (Change Management)
- Udvidet krav til kontrol af eksternt leverede ydelser
- Mere og bedre vejledning i Anneks A - som hjælp til fortolkning
- Forbedret livscyklusperspektiv og mere fokus på løbende forbedringer
-
Skal vi gennemføre en helt ny certificering?
Nej. Overgangen sker som en del af jeres næste planlagte audit. I skal opdatere jeres miljøledelsessystem, så det lever op til de nye krav – men det sker i dialog med jeres auditor.
-
Hvordan forbereder vi os bedst?
Hold jer informeret gennem:
- Vores tidligere afholdte webinar
- Vores kursus: ISO 14001:2026 - sådan sikrer du en smidig overgang
- Få lavet en GAP-analyse, når den færdige standard foreligger. Bureau Veritas hjælper jer gerne hele vejen.