Bureau Veritas ECGT

ECGT-direktivet 

Fra generelle miljøpåstande til dokumenterbare udsagn

Virksomheder møder i stigende grad krav om at dokumentere de bæredygtighedsbudskaber, de kommunikerer til kunder og forbrugere. Med EU's nye Empowering Consumers for the Green Transition-direktiv (ECGT) (EU) 2024/825 skærpes reglerne for miljø- og bæredygtighedspåstande markant.

Fra den 27. september 2026 skal virksomheder kunne dokumentere, at deres miljø- og bæredygtighedspåstande er præcise, verificerbare og transparente. Formålet er at styrke forbrugerbeskyttelsen og bekæmpe greenwashing.

Hos Bureau Veritas hjælper vi virksomheder med at forstå kravene, dokumentere deres påstande og styrke troværdigheden i deres bæredygtighedskommunikation.

Hvad er ECGT-direktivet?

ECGT-direktivet er en del af EU's indsats for at skabe mere gennemsigtighed omkring bæredygtighedsrelaterede budskaber. Direktivet stiller skærpede krav til, hvordan virksomheder markedsfører produkter, services og bæredygtighedsindsatser.

Det betyder blandt andet, at virksomheder ikke længere kan basere deres kommunikation på generelle eller udokumenterede udsagn, hvis disse kan påvirke forbrugernes købsbeslutninger.

Direktivet fokuserer blandt andet på:

  • Generelle miljøpåstande uden dokumentation
  • Vage bæredygtighedsbudskaber
  • Klimapåstande baseret på kompensation alene
  • Misvisende brug af bæredygtighedsmærker
  • Uunderbyggede sociale eller etiske påstande
Image
Ken Smith, Bureau Veritas
Ken
Smith

Vice President – Global Transition Services

Bureau Veritas

Miljøpåstande vurderes ikke længere alene på intentioner eller ambitioner, men på den dokumentation, der ligger bag. I takt med at både lovkrav og interessenters forventninger skærpes, har virksomheder behov for robuste metoder, pålidelige data og uafhængig verificering for at kunne dokumentere deres påstande, opbygge tillid og navigere i et stadig mere komplekst bæredygtighedslandskab.

Hvad betyder det for virksomheder?

Bæredygtighedspåstande vil i højere grad blive vurderet på baggrund af dokumentation frem for ambitioner og intentioner. Påstande som "miljøvenlig", "grøn", "klimavenlig", "CO₂-neutral", "bæredygtig", "ansvarlig madspild" og "god dyrevelfærd" kan være problematiske, hvis de ikke understøttes af konkret dokumentation og en tydelig forklaring.

Virksomheder skal derfor sikre, at data, metoder og den dokumentation, der ligger til grund for deres påstande, er tilgængelige, sporbare og troværdige. 

Som supplement til de nye krav kan virksomheder med fordel orientere sig i Forbrugerombudsmandens anbefalinger om miljømarkedsføring. Hvor ECGT-direktivet fastsætter de overordnede EU-krav, giver anbefalingerne praktisk vejledning og konkrete eksempler på, hvordan miljø- og bæredygtighedspåstande kan dokumenteres og kommunikeres i overensstemmelse med reglerne.

For mange virksomheder betyder det også, at der bliver behov for et tættere samarbejde mellem bæredygtigheds-, juridiske-, produkt-, compliance- og marketingfunktioner for at sikre, at mærkninger, budskaber og markedsføringsmaterialer understøttes af gennemsigtige processer, solid dokumentation og korrekt kommunikation.

Krav til dokumentationen

ECGT-direktivet stiller også skærpede krav til brugen af bæredygtighedsmærker. Et bæredygtighedsmærke må som udgangspunkt kun anvendes, hvis det:

  • Er etableret af en offentlig myndighed, eller
  • Er baseret på en certificeringsordning med uafhængig tredjepartsverificering

Ordningen skal blandt andet være transparent, udviklet i dialog med relevante interessenter og indeholde procedurer for håndtering af manglende efterlevelse.

FIND INSPIRATION