Jeppe Teglskov, Forsvarsakademiet | Bureau Veritas Kick Off 2024, underside

Cybertrusler – en rundrejse på digitaliseringens bagside

Forsvarsakademiet er en selvstændig og uafhængig uddannelsesinstitution under Forsvarskommandoen, hvor 400 medarbejdere bl.a. arbejder med uddannelse af sergenter og officerer for Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. Derudover findes fire institutter for Ledelse og Organisation, Militære Operationer, Strategi & Krigsstudier og Militære Teknologi, som bidrager til at uddanne officerer og beslutningstagere i Forsvaret. 

Jeppe Teglskov Jacobsen er adjunkt ved Institut for Militær Teknologi, og er fokuseret på staters politiske og militære adfærd i cyberspace. Dette inkluderer udvikling og brugen af cybermilitære og -efterretningskapaciteter, deres politiske motivationer, institutionelle og operationelle udfordringer samt konsekvenser for international sikkerhed og offentlig-private relationer. Han vil give en status på trusselsbilledet i Danmark lige nu, og hvordan ondsindede aktører får nye gunstige muligheder for cyberkriminalitet, cyberspionage og cyberforstyrrelse. Oplægget giver en introduktion til det digitale samfunds skyggeside – til trusselsaktører og cyberhændelser, samt til organisationers forsøg på at håndtere disse og, ikke mindst, de gængse udfordringer herved.

Jeppe Teglskov Jacobsen, Adjunkt ved Institut for Militær Teknologi, Forsvarsakademiet

                                                                  Spørgsmål               
+45 7731 1000