ADR/RID Sikkerhedsrådgiver Uddannelse

Formål

ADR/RID Sikkerhedsrådgiver Uddannelsen forbereder dig til Beredskabsstyrelsens grundlæggende sikkerhedsrådgivereksamen samt giver dig forståelse for ADR- og RID-konventionen, og hvordan du anvender dem som opslagsværk i dit daglige arbejde. 


For at blive klar til eksamen er der planlagt en online forberedelsesdag, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål og få den rette sparring inden eksamen.

Online forberedelsesdage er planlagt på følgende dage: 

  • Den 16. april 2024 for kurset den 08.-12. april 2024 (eksamen den 25. april 2024)
  • Den 19. november 2024 for kurset den 11.-15. november 2024 (eksamen den 28. november 2024)



Målgruppe

ADR/RID Sikkerhedsrådgiver Uddannelsen henvender sig til dig, der skal fungere som sikkerhedsrådgiver, og som ønsker at forberede sig til Beredskabsstyrelsens grundlæggende sikkerhedsrådgivereksamen. 

ADR/RID Sikkerhedsrådgiver Uddannelsen er et udvidet kursus, og der kræves forudgående deltagelse på et grundlæggende farligt gods kursus som for eksempel Basisuddannelsen (Kap 1.3 uddannelse) eller et chaufførbevis (8.2 uddannelse). 

Vær opmærksom på, at ADR/RID Sikkerhedsrådgiver uddannelsen både omfatter ADR- og RID-konventionen. Arbejder du udelukkende med ADR-konventionen, skal du i stedet tilmelde dig ADR Sikkerhedsrådgiver Uddannelsen. 

Indhold

  • ADR- og RID-konventionen 
  • Dansk national lovgivning 
  • Sikkerhedsrådgiverbekendtgørelsen 
  • Eksamensbestemmelser 
  • Opgaveløsning (Eksamen del 1 (Multiply Choice) + eksamen del 2 (Konkret tilfælde)) 
Information  

Ved tilmelding skal du vælge, om du ønsker at medbringe, leje eller købe ADR- og RID-konventionen, da dette er en forudsætning for at deltage på kurset. Det øvrige kursusmateriale udleveres på kurset.   

Hjemmearbejde i forbindelse med ADR/RID Sikkerhedsrådgiver Uddannelsen må påregnes. 

Eksamen vil normalt foregå ugen efter kurset. Du skal selv bestille plads til Beredskabsstyrelsens grundlæggende eksamen på Beredskabsstyrelsens egen hjemmeside. 

Alle priser er ekskl. moms.  

Kurset udbydes af: Bureau Veritas HSE Denmark A/S. 

Tilgængelige datoer

Startdato Slutdato Undervisningsform Lokation Book nu
november 11, 2024 08:30 november 15, 2024 16:30 Class Hvidovre Book nu