WORKSHOP I KEMISK APV

Formål

Den 1. juli 2019 bortfaldt kravet til arbejdspladsbrugsanvisninger. Efter denne skæringsdato er der i stedet et øget fokus på den kemiske APV (arbejdspladsvurdering) samt krav om oplæring og instruktion til de personer, der arbejder med farlig kemi. 

Derfor afholder vi en 3-timers workshop i kemisk APV for dig, der ønsker at blive opdateret og navigere mere sikkert i reglerne om kemiske arbejdspladsvurderinger. Gennem en kombination af information, diskussion og workshop får du forslag til, hvordan en løsning kunne se ud i din virksomhed. 

Undervejs gennemgås reglerne i bekendtgørelsen, og vi inviterer dig til at deltage aktivt i en diskussion om, hvordan det kan foregå i praksis. Du får en forståelse for, hvad lovgivningen egentlig siger og indsigt i, hvordan andre virksomheder løser opgaven, så det tilfører virksomheden værdi. 

Målgruppe

Workshoppen i kemisk APV er udviklet til alle, der arbejder med farlig kemi og som gennem kendskab til reglerne fra 2019 ønsker at mindske risikoen for at blive udsat for farlige kemikalier. 

Indhold

  • 13.00-13.15: Velkomst og praktiske informationer 
  • 13.15-13.45: Hvad siger reglerne?
  • 13.45-14.15: Workshop om løsninger, der passer til din virksomhed
  • 14.15-14.30: Pause
  • 14.30-15.00: Workshop om løsninger fortsat
  • 15.00-15.20: Opsamling på workshop
  • 15.20-15.45: CHESS - et eksempel på løsning
  • 15.45-16.00: Afslutning og tak for i dag 

Information

Alle priser er ekskl. moms.

Kurset udbydes af: Bureau Veritas HSE Denmark A/S.

Tilgængelige datoer

Coming Soon...