CSRD-bæredygtighedsrapportering

Formål

EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er en game changer for bæredygtighedsrapportering, da det blandt andet fastsætter ensartede metoder og måleenheder for virksomheders rapportering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter (ESG). I første omgang omfatter CSRD større virksomheder, men det forventes, at direktivet ligeså vil påvirke små- og mellemstore, idet de store virksomheder vil søge information i deres leverandørkæde.

kurset i CSRD-bæredygtighedsrapportering bliver du klogere på, hvorfor en robust forståelse af ESG (Enviromental, Social & Governance) og bæredygtighedsrapportering ikke blot er etisk og lovgivningsmæssigt nødvendigt for mange virksomheder, men også et strategisk aktiv for at fremtidssikre din virksomhed.

I takt med, at verden står over for stigende miljømæssige udfordringer, bliver din virksomheds evne til effektivt at rapportere og reagere på ESG-udfordringer nemlig et centralt konkurrenceparameter. Det er afgørende at vise din virksomheds dedikation til bæredygtige initiativer for at skabe en langsigtet succes og overlevelse på markedet.

På kurset i CSRD-bæredygtighedsrapportering får du forståelse for terminologien, nøglebegreber og problemstillinger inden for CSRD og ESG, hvilket gør dig i stand til at håndtere og forbedre din virksomheds bæredygtighedsrapportering, når du vender hjem fra kurset.

Du får indsigt i rapporteringsprocessen samt centrale elementer, herunder kvalitative og kvantitative datapunkter, værdikæde-perspektivet og den dobbelte væsentlighedsanalyse. Du får også forståelse for potentialet for ledelsessystemer som et strategisk redskab til bæredygtighedsrapporteringen.


Målgruppe

Kurset i CSRD-bæredygtighedsrapportering er særligt målrettet dig, der til dagligt sidder med organisationens bæredygtighed i små og mellemstore virksomheder, som på grund af CSRD-direktivet skal i gang med at rapportere eller levere data til leverandører, kunder eller andre interessenter. 

Indhold

Det grundlæggende i bæredygtighedsrapportering samt CSRD
  • Hvad er bæredygtighed, og hvad er formålet med bæredygtighedsrapportering?
  • Rammer og standarder for bæredygtighedsrapportering
  • Historikken bag bæredygtighedsrapportering
  • Det nye bæredygtighedsrapporteringsdirektiv (CSRD)
ESRS – De nye standarder for bæredygtighedsrapportering
  • De europæiske bæredygtighedsrapporteringsstandarder (ESRS)
  • Forskellen på de generelle og de emnespecifikke standarder
  • Forstå og lær at navigere i standarderne (ESRS) og de forskellige datapunkter
  • EFRAG’s standarder til børsnoterede SMV’er og frivillig bæredygtighedsrapportering
Forstå rapporteringsprocessen med fokus på værdikæde, interessentinddragelse og dobbeltvæsentlighedsanalyse
  • Kan opstille og forstå rapporteringsprocessens vigtigste elementer
  • Forstå værdikædeperspektivet i arbejdet med bæredygtighedsrapportering
  • Hvem er vigtige interessenter, og hvordan kan de inddrages i arbejdet?
  • Hvad er dobbeltvæsentlighed og forstå hvordan denne kan identificeres
Potentialet ved HLS-ledelsessystemer og perspektiver om rapportering
  • Forstå synergierne mellem HLS-ledelsessystemerne og ESRS’erne
  • Hvordan kan HLS-ledelsessystemerne bruges til at løftearbejdet med bæredygtighedsrapportering

Information

Kursusmaterialet fremsendes til dig på mail før kurset. Ønsker du at have kursusmaterialet med i papirform, skal du selv huske at printe det ud inden kurset. Alle øvelser udleveres på kurset.

Alle priser er ekskl. moms.

Kurset udbydes af: Bureau Veritas Certification Denmark A/S.

Tilgængelige datoer

Startdato Slutdato Undervisningsform Lokation Book nu
juni 11, 2024 08:30 juni 11, 2024 16:30 Class Fredericia Book nu
september 24, 2024 08:30 september 24, 2024 16:30 Class Brøndby Book nu
november 07, 2024 08:30 november 07, 2024 16:30 Class Fredericia Book nu