Image
Dokumentér din indsats med verdensmålene af Jacob Færgemand, Bureau Veritas

Dokumentér din indsats med verdensmålene

jun. 4 2021

I takt med at et stadig stigende antal danske virksomheder inkorporerer FN's 17 Verdensmål i deres strategi og markedsføring, oplever vi en øget efterspørgsel på at kunne dokumentere indsatsen med verdensmålene over for medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder. 

Derfor udvikler Bureau Veritas Denmark, i samarbejde med flere interessenter, en verdensmålcertificering, som skal give virksomheder mulighed for at få valideret og dokumenteret deres arbejde med de 17 verdensmål og 169 delmål, samt sikre en mere ensartet tilgang og evaluering af arbejdet med verdensmålene.

"Jo mere man snakker omkring, hvad man gør, jo mere bliver der behov for, at man skal have nogen til at validere, at det man siger, er rigtigt. Og det er essensen af det, Bureau Veritas står for," fortæller Jacob Færgemand, Country Chief Executive Nordics, i ovenstående video om hans ambitioner for verdensmålcertificeringen:

"Det er akkurat det samme, der skete på fødevareområdet tilbage i 90’erne. Da havde vi 130 fødevarestandarder i hele verden, indtil Bureau Veritas Denmark sammen med nogle af vores store kunder udviklede en dansk standard for fødevaresikkerhed. Det gjorde vi 1996 og lavede en international standard i 2000, som kom på gaden i 2005."

Flere virksomheder som
Elis (tidligere Berendsen), PolyTech samt Nopa Nordic og Allison har allerede fået et verdensmålcertifikat som dokumentation på virksomhedernes indsats med verdensmålene.