Certificering
Skal I i gang med jeres første certificering? Eller overvejer I at skifte til et nyt certificeringsorgan for at få friske øjne på jeres eksisterende setup?
Vi hjælper både små, mellemstore og store virksomheder - og selvom Bureau Veritas er en verdensledende aktør inden for certificering, akkrediteret af mere end 30 forskellige akkrediteringsorganer, heriblandt DANAK (Danmark), UKAS (UK) og ANAB (USA), er vi gode til at tilpasse vores forløb til de enkelte virksomheder, vi møder.
Vores uafhængige datterselskab, Bureau Veritas Denmark A/S, tilbyder en lang række certificeringsydelser inden for blandt andet:
- Kvalitet: ISO 9001 certificering
- Miljø: ISO 14001 certificering
- Arbejdsmiljø: ISO 45001 certificering
- Energi: ISO 50001 certificering
- Cybersikkerhed: ISO 27001 certificering
Med mere end 60 akkrediteringer kan vi levere akkrediteret certificering lokalt i alle lande.
- Certificering af ledelsessystemer: ISO 9001, ISO 13485, ISO 22000, FSSC 22000, ISO 14001, ISO 50001, ISO 45001, ISO 55001, ISO 27001, ISO 27701, ISO 22301
- Certificering af produkter: BRCGS, IFS Food, IFS Logistics, IFS Broker, GlobalG.A.P., ASC Farm, MSC CoC, RSPO, Byggevarestandarder (F.eks. beton, cement, tilslag, asfalt, isolering)
- Verifikationer – Drivhusgasser: EU-ETS (CO2), ISO 14064-1/-2
Derudover tilbyder vi også certificering uden akkreditering på en lang række certificeringsordninger; ofte under en anden godkendelse fra en myndighed eller privat ejer. Eksempler er ISO 29001, IATF 16949, DS 21001, AQAP 2110, El, VVS og gas, VE-området og BedreBolig-ordning.
VORES RÅD TIL DIG?
Gør dig umage med at finde det rigtige certificeringsorgan, fordi en god start og et godt samarbejde er alfa omega for effektiv og resultatgivende certificering. I er velkommen til at tage en snak med os - uden forpligtelser.
SÅDAN FOREGÅR EN CERTIFICERING
Det begynder ofte med et krav udefra, f.eks. fra en kunde, en myndighed eller en vigtig samarbejdspartner. Men for de fleste virksomheder ender det ikke dér. En certificering fra Bureau Veritas er langt mere end “et papir i hånden".
Den rigtige certificering kan være en løftestang til bedre operationelle processer, øget effektivitet, forbedret kunde-og medarbejdertilfredshed. Den åbner nye muligheder, men skaber også struktur, som gør en mærkbar forskel i hverdagen.
Når auditten er gennemført, hører vi ofte det samme: Det er ikke selve certifikatet, men den indsigt, vores erfarne auditorer bringer ind i forretningen, der giver den største værdi - både her-og-nu og på sigt.
CERTIFICERINGSPROCESSEN TRIN-FOR-TRIN


Trin 1: Indledende hovedefterprøvning
Vi starter med at vurdere, om jeres ledelsessystem lever op til standardens krav ved at gennemgå dokumentationen og jeres praksis. Det inkluderer en gennemgang af systemets opbygning, jeres interne audits (hvis I har det) og ledelsens evaluering. Til sidst får I svar på, om I er klar til selve hovedefterprøvningen. Formålet med den indledende hovedprøvning er at sikre, at fundamentet er på plads.
I 2015 besluttede man at indføre en High Level Structure for alle ISO standarder. Den dækker de krav, der skal opfyldes for en certificering i standarden - og er det første gang, I skal certificeres, anbefaler vi, at I starter med en GAP-analyse. Den giver nemlig kort og godt et indblik i, hvor ‘hullerne’ er i opfyldelse af kravene og gør arbejdet mere fokuseret.

Trin 2: Hovedefterprøvning
Ved hovedefterprøvningen vurderer vi, om jeres ledelsessystem reelt lever op til de obligatoriske krav i standarden, I søger certificering i. Det er en grundig gennemgang, hvor vi ser på, hvordan systemet er implementeret i praksis, identificerer eventuelle flaskehalse og risici og sikrer, at disse indarbejdes i det videre auditprogram. Alle hovedprøvninger åbnes og afsluttes med et møde med ledelsen. På det afsluttende møde får I et klart billede af, hvad der kommer til at stå i auditrapporten. Rapporten, som udarbejdes af den ansvarlige auditor, indeholder både styrker, forbedringsmuligheder og eventuelle afvigelser. Disse afvigelser skal lukkes, før certificeringen kan udstedes.

Trin 3: Korrigerende handlinger og certifikatudstedelse
Når alle krav i standarden vurderes at være opfyldt, og eventuelle afvigelser er håndteret med korrigerende handlinger, udstedes jeres certifikat. Det er en formel anerkendelse af, at jeres ledelsessystem er robust, veldokumenteret og implementeret i praksis. Certifikatet gælder i tre år, forudsat at systemet løbende vedligeholdes og efterleves. Det indeholder oplysninger om certificeringens omfang (scope), den anvendte standard, certifikatets udløbsdato og - hvis relevant - hvilke sites, der er omfattet. Al dokumentation, herunder auditrapporter, afvigelser og certifikater, vil kunne findes i vores online system.

Trin 4: Vedligeholdelsesbesøg
Efter certificeringen begynder det løbende arbejde med at holde systemet i drift og i overensstemmelse med standarden. Det gør I blandt andet gennem interne audits – og ved vores vedligeholdelsesbesøg. Besøgene finder sted enten halvårligt eller årligt, afhængigt af hvad der passer bedst ind i jeres virksomhed. Vi kontrollerer, om jeres ledelsessystem fortsat lever op til kravene, og om det fungerer i praksis. Vedligeholdelsesbesøgene er mindre omfattende end hovedefterprøvningen, men vigtige for at fastholde certificeringen og sikre løbende forbedring.

Trin 5: Re-certificering
Når certificeringsperioden er på vej til at udløbe, gennemfører vi en re-certificering. Den minder om hovedefterprøvningen med dokumentgennemgang og grundig vurdering af ledelsessystemet. Hvis kravene fortsat er opfyldt, udstedes et nyt certifikat – og certificeringscyklussen fortsætter.
Ønsker I et nyt certificeringsorgan? Man kan sagtens skifte uden at starte forfra
Selvom I allerede er certificeret af et andet certificeringsorgan, kan vi godt overtage jeres certifikat. Det fungerer således, at vi vil vurdere jeres eksisterende dokumentation og auditrapporter, gennemføre et besøg og derefter udstede et nyt certifikat med samme udløbsdato som det gamle. Certificeringscyklussen fortsætter uændret – bare med friske øjne og ny værdi fra Bureau Veritas.
Derfor vælger andre at blive certificerede
- Styr på processerne
Et certificeret ledelsessystem giver jer overblik og struktur. Det minimerer fejl, reducerer spild og gør det lettere at reagere hurtigt, når krav eller forhold ændrer sig. - Tillid fra kunder og samarbejdspartnere
Med en anerkendt certificering viser I, at I lever op til internationale standarder – og det skaber tryghed. I fremstår mere professionelle, pålidelige og klar til at tage større opgaver. - Adgang til nye markeder og kontrakter
Mange kunder – særligt i større virksomheder og det offentlige – kræver certificering for overhovedet at invitere jer med til bordet. Certificeringen åbner dørene. - Økonomiske fordele
Mange oplever, at certificering fører til lavere omkostninger, fordi man får bedre styring og færre fejl. Og når kvaliteten er høj og stabil, øges også kundeloyaliteten – og indtjeningen. - Motiverede medarbejdere
Et klart system og tydelige mål skaber tryghed og engagement. Certificeringen styrker arbejdsmiljøet, forbedrer samarbejdet og gør det nemmere at fastholde og udvikle medarbejdere.
CEO
Inrotech A/S
"Vi har skabt et kvalitetsledelsessystem, som tager udgangspunkt i den enkelte medarbejder og ikke er et ”top down”-system. Alle medarbejdere er kontinuerligt med til at udvikle ledelsessystemet, som er et aktivt værktøj i det daglige, blandt andet til at kommunikere med vores kunder"
FAQ - OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
-
Hvad er en certificering?
En certificering er en uafhængig vurdering af, om en virksomhed lever op til en given standard. Det er et synligt bevis på, at I arbejder systematisk med fx kvalitet, miljø eller arbejdsmiljø – og det skaber tillid hos kunder, myndigheder og samarbejdspartnere.
-
Hvorfor bliver man certificeret?
For mange handler det om at kunne dokumentere det, de allerede gør – og samtidig bruge certificeringen som løftestang til forbedringer. Andre vælger certificering, fordi det er et kundekrav eller en adgangsbillet til nye markeder.
-
Hvor lang tid tager det at blive certificeret?
Typisk op til 12 måneder, afhængigt af virksomhedens størrelse, kompleksitet og hvor langt man er i forvejen. En GAP-analyse kan afdække, hvor der er “huller” i forhold til at leve op til kravene i standarden, og det giver et godt overblik over, hvor langt der er i mål.
-
Hvad koster en certificering?
Prisen afhænger af virksomhedens størrelse og kompleksitet, men ligger typisk mellem 50.000 og 500.000 kr. Dertil kommer eventuelle interne timer og evt. brug af konsulent. Mange oplever, at investeringen hurtigt betaler sig i form af færre fejl, bedre struktur og adgang til nye kunder.
-
Hvad sker der, hvis vi ikke bliver godkendt?
Hvis certificeringen ikke kan godkendes, får I en detaljeret forklaring og mulighed for at rette op. Når afvigelserne er håndteret og godkendt, kan certificeringen gennemføres.
En rapport skal være udfyldt efter de krav, der gør sig gældende for den specifikke standard. Hvis et eller flere krav ikke er opfyldt, kan rapporten ikke verificeres. Rapporterne verificeres af godkendte sagsverifikatorer, som er uddannet til sagsgennemgang inden for en eller flere specifikke standarder/produkter, og som ikke selv har været direkte involveret i den pågældende audit.
-
Kan en certificering blive trukket tilbage?
Ja, hvis virksomheden ikke længere overholder kravene. Før det sker, får man altid besked og mulighed for at rette op. Certificeringen kan genskabes, når forholdene er bragt i orden.
-
Hvordan må vi bruge certificeringsmærket?
Når I er certificeret, må I bruge Bureau Veritas’ certificeringsmærke – men kun i forbindelse med det, der faktisk er certificeret. Mærket må f.eks. ikke sættes direkte på produkter, så det kan opfattes som en produktgodkendelse. Gældende regler og vejledning udleveres ved certificering - inklusive kravene i de generelle betingelser for certificeringsydelser.
Se den juridiske anvisning for brugen af vores certificeringsmærke.
-
Kan man klage over en certificering?
Ja. Hvis du er utilfreds med noget i forbindelse med certificeringen, kan du indsende en klage. Vi tager alle henvendelser alvorligt og følger en fast proces for at behandle dem.
-
Uvildighedserklæring
Vores kerneværdier og processer
Beskyttelse af uvildighed
”En af kerneværdierne i Bureau Veritas Denmark A/S, som også er et centralt element i vores Code of Ethics, er uvildighed. Det er derfor essentielt for Bureau Veritas Denmark A/S at tage hånd om alle potentielle interessekonflikter i henhold hertil, for at sikre objektivitet af Bureau Veritas Denmark A/S' audits og certificeringsydelser.
Dette er vigtigt for at beskytte Bureau Veritas Denmark A/S' objektivitet og brand samt kundetilfredshed og overensstemmelse med akkrediteringsregler og tilsynsmyndigheder.
Bureau Veritas Denmark A/S har defineret og opretholdt en streng uvildighedspolitik og kontrollerer, gennem både interne og eksterne uvildighedskomiteer etableret verden over, dette nøje.”
Bureau Veritas som certificeringsorgan
Vi er en af verdens største virksomheder inden for certificering - og et certifikat fra Bureau Veritas er et kendt og anerkendt kvalitetsstempel både i Danmark og internationalt.
Vores auditorer kender jeres virkelighed og stiller de rigtige spørgsmål – ikke bare for at kontrollere, men for at give jer ny indsigt og nye muligheder.
Vi gør det nemt at planlægge, gennemføre og følge op på certificeringen, og vi kan tilpasse os jeres behov, også hvis det er at overtage eksisterende certifikater uden at bryde jeres certificerings cyklus.
Vi tilbyder også et af Danmarks mest omfattende kursus- og netværksprogrammer.