RCA & CAPA i praksis

Mange virksomheder oplever, at afvigelser gentager sig, fordi root cause analysis og corrective actions ikke gennemføres tilstrækkeligt grundigt eller systematisk.

Dette kursus giver deltagerne en praktisk og struktureret tilgang til Root Cause Analysis (RCA) og Corrective and Preventive Actions (CAPA), så auditfund håndteres korrekt, dokumenteret og med varig effekt.

Kurset fokuserer på at gå fra symptombehandling til reel årsagshåndtering og forbedring – i overensstemmelse med kravene i ledelsessystemstandarder. 

Målgruppe

Kurset henvender sig til kvalitetsansvarlige, procesansvarlige, ledere, mellemledere og nøglemedarbejdere, der arbejder med afvigelser, audits, forbedringer og ledelsessystemer.

Kurset er særligt relevant for organisationer, der oplever gentagne majors/minors eller usikkerhed omkring korrekt håndtering og dokumentation af CAPA.

Forudsætninger: Der er ingen formelle forudsætninger for deltagelse. Grundlæggende kendskab til virksomhedens ledelsessystem og auditprocesser er en fordel. 

Dit udbytte

Efter kurset kan deltagerne:

  • forklare forskellen mellem symptomer og reelle årsager

  • gennemføre en struktureret root cause analysis

  • formulere corrective actions, der adresserer årsagen – ikke kun konsekvensen

  • anvende preventive actions til at undgå gentagelser

  • dokumentere RCA og CAPA på en audit-robust måde 

Indhold

Kurset introducerer en enkel og anvendelig tilgang til RCA og CAPA, som kan anvendes i forbindelse med auditfund, afvigelser og interne forbedringer.

Deltagerne arbejder med typiske faldgruber i CAPA-arbejdet og lærer, hvordan analyser og handlinger kobles til processer, risici og ledelsesmæssig opfølgning.

Der lægges vægt på dokumentation, evidens og opfølgning, så CAPA-arbejdet understøtter både forbedring og audit-krav.

Kurset kombinerer korte oplæg med praksiseksempler og refleksion over egne afvigelser.

Hovedtemaer:

  • Hvad er RCA og CAPA – og hvornår er de “gode nok”

  • Typiske fejl i CAPA-arbejdet

  • Metoder til root cause analysis (fx 5 Why, årsags-virkningslogik)

  • Corrective vs. preventive actions

  • Dokumentation, opfølgning og verifikation af effekt 

Undervisningsform

Undervisningen veksler mellem korte oplæg, dialog, praksiseksempler og refleksion.


Der lægges vægt på en praktisk og struktureret tilgang, som kan anvendes direkte i egen organisation. 

kursusdatoer

datolokationvarighedSprogprisbestil
Kommer snart...     


Alle priser er ekskl. moms.

Kurset udbydes af: Bureau Veritas Solutions Denmark A/S og Process Development Partnering A/S.

Relevans i forhold til standarder

Kurset understøtter bl.a. krav og intentioner i:

  • ISO 9001 – Afvigelser, korrigerende handlinger og forbedring

  • ISO 14001 – Håndtering af afvigelser og forebyggelse

  • ISO 45001 – Afvigelser, hændelser og korrigerende handlinger

Kurset er relevant på tværs af ledelsessystemstandarder. 

Tag modulet proces og ledelsessystemer

Tag modulet Proces & ledelsessystemer, ved at gennemføre alle seks kurser:

Du kan frit vælge at tilmelde dig ét eller flere af kurserne, alt efter hvilke kompetencer du ønsker at styrke. Kurserne kan tages uafhængigt af hinanden, og hvert enkelt kursus giver værdi i sig selv. Ønsker du derimod at opnå en samlet og komplet kompetenceprofil, kan du gennemføre alle seks kurser, hvilket kvalificerer dig til modulet, Proces & ledelsessystemer.

Tager du alle seks kurser under modulet Proces & ledelsessystemer, får du 15 % rabat på den samlede kursuspris.

Bevis for gennemført kursus – professionel titel tildeles ved gennemført deltagelse. Dette er ikke en formel certificering.