Stavros Gkolemis, Junior Controller hos Bureau Veritas

Junior Controller hos Bureau Veritas

"Mit navn er Stavros Gkolemis, og jeg arbejder som Junior Controller hos Bureau Veritas Danmark. Jeg kommer fra Grækenland, og har studeret økonomi på Patros University.

I en kort periode arbejdede jeg i KYKLOS A. E. - en finansiel virksomhed på børsmarkedet - mens jeg studerede. I 2018 flyttede jeg til Danmark, hvor jeg påbegyndte min kandidatgrad i finans og økonomi. I løbet af mit studie arbejdede jeg på Chicago Burger i Odense, hvor jeg hurtigt begyndte at hjælpe ejeren med nogle grundlæggende regnskabsopgaver.

Mit første møde med Bureau Veritas var gennem Lead The Talent. Med fem andre studerende var jeg en del af projektet Product Environmental Footprint mellem alle de nordiske lande. Projektet var ledet af Charlotte Thy, Senior Product Developer & Lead Auditor hos Bureau Veritas Danmark. Efterfølgende blev jeg i 2022 tilbudt en stilling i finansafdelingen. Her sidder jeg som Junior Controller, hvor jeg arbejder med diverse opgaver fra regnskab til finansiel rapportering, herunder revenue, skat og moms.

Min store passion er arbejdet med tal. Hver dag kan byde på nye udfordringer, som jeg skal finde en løsning på. Nogle dage kan være lidt mere udfordrende end andre, men det motiverer mig blot mere – I am not a quiter. Hver dag lærer jeg noget nyt, og jeg er utroligt heldig, at jeg har meget søde kollegaer, der altid er smilende med stor forståelse og MEGET tålmodighed.

I en international virksomhed som Bureau Veritas kommunikerer jeg med mennesker fra hele verden, som gør mit arbejdsliv utroligt spændende, da jeg lærer andre kulturer at kende. Jeg er selv vokset op i en anden kultur, og jeg kunne straks mærke, at i Bureau Veritas bliver du mødt med accept og forståelse uanset, hvem du er.

Men den helt afgørende faktor for, at Bureau Veritas er en fantastisk arbejdsplads, og som giver mig lyst til at gå på arbejde hver dag, er vores vidunderlige kaffemaskine, hvor jeg kan nyde god kvalitetskaffe, som er svær at finde i Danmark!"