Agtrup Plast Aps modtager akkrediteret ISO 14001:2015 certifikat
Case studies

Bureau Veritas Certification overrækker et akkrediteret ISO14001:2015 certifikat

12.13.18
13. december 2018 13:06 | Medlemsnyhed | Indrykket af Bureau Veritas

Den 27. november 2018 kunne Bureau Veritas Certification med stor glæde overrække Deres kunde, Agtrup Plast ApS, et akkrediteret ISO14001:2015 certifikat som bevis på, at virksomheden opfylder og efterlever kravene i den nye miljøledelsesstandard.

Agtrup Plast ApS er en plastvirksomhed, som leverer sprøjtestøbte plastemner til mange større og mindre virksomheder både i Danmark og i udlandet. Som de fortæller, har de haft stort fokus på at inddrage alle medarbejdere, opsætte miljømål i form af KPI'er og forbedringer samt generelt at udbrede miljøbevidstheden i hele organisationen. Virksomheden er i forvejen medlem af OCS - Operation Clean Sweep, som er en international organisation med fokus på at forhindre, at plast ender i verdenshavene.

På billedet ses (fra venstre) Direktør Jørn Lange fra Agtrup Plast, der modtager certifikatet af Peter Worck Nielsen fra Bureau Veritas Certification. Bag dem står Salgschef Kristian Sloth fra Agtrup Plast og systemkonsulent John N. Poulsen fra JNP Consulting, der har bistået med opbygning af ISO14001:2015 systemet.

Læs også